Hovedsponsor forlænger aftalen
I dag er en stor dag for Talentakademiet Ringkøbing-Skjern.
Aftalen med hovedsponsor Skjern Bank er netop blevet forlænget - til stor glæde for begge parter.
- Jeg er stolt og glad for at Skjern Bank fortsat er med til at give vore unge mennesker en unik mulighed for at forfølge drømmen om et liv som eliteidrætsperson i Ringkøbing-Skjern Kommune, så både vi kan tiltrække unge udefra, men absolut også fastholde vore egne unge i kommunen, siger daglig leder, Jan-Ole Kristensen.
- Skjern Bank er meget glad for partnerskabet med Talentakademiet og ser frem til at fortsætte det gode positive samarbejde. Talentakademiet er et stort og vigtigt aktiv for hele Ringkøbing-Skjern Kommune, da den tiltrækker dygtige unge talenter og sætter vores kommune på landkortet. Akademiet arbejder målrettet og professionelt med talenterne, som udvikles både sportsligt og personligt og med gode værdier i fuld harmoni med Skjern Banks værdisæt, siger Jørgen Dalgaard, IT- og marketingschef i Skjern Bank.
Aftalen, der gælder frem til sommeren 2025, omfatter både fodbold- og håndboldsiden, mens Skjern Bank ligeledes er navnesponsor på akademiets bygninger.