Fodboldtræning på Talentakademiet

På Talentakademiet Ringkøbing Skjern har vi et tæt samarbejde med lokale Skjern Gymnastikforening og Tarm IF på vores fodboldlinje. Vi har naturligvis stadig frit klubvalg, hvilket betyder, at dette samarbejde ikke forhindrer talentfulde fodboldspillere fra andre klubber i at blive elever hos os.

Det vigtigste er, at din klub er villig til at indgå i samarbejdet med at få sat struktur på din hverdag, så dit talent fortsat kan udvikles og plejes i den klub, du har valgt.

Vil du vide mere om fodboldlinjen, så kan du kontakte:

Tonni

 

 

 

 

 

Fodboldtræner, Tonni Laursen
Tlf. 40322597

   

Se mere om klubsamarbejde

5 FORDELE VED FODBOLD PÅ TALENTAKADEMIET

 

  • Mindre transport - mere tid til træning, lektier og venner.
  • Frit klubvalg og tæt klubsamarbejde.
  • Du får individuelt træningsprogram.
  • Bliv en del af tre stærke fællesskaber: akademiet, din skole og din klub.
  • Gå direkte fra kollegiet til fysisk træning i strømpesokker.

SAMARBEJDE OM FODBOLDTRÆNING

Vi tilbyder alle vores talenter støtte og vejledning for at sikre en fortsat udvikling. Det sker med en sund balance mellem fodboldaktiviteter, skole og fritid samt et tæt klubsamarbejde. Vi koordinerer desuden løbende med din skole og DBU/landsholdet, så din hverdag giver dig de bedste muligheder.

 

FODBOLDLINJE I VESTJYLLAND

Din træning på Talentakademiet består både af fysisk træning og klassisk fodboldtræning med fokus på teknik og taktik. Begge træninger tager udgangspunkt i netop dine færdigheder og dit potentiale. Alle elever får et individuelt træningsprogram, som opdateres løbende. 

Du vil også deltage i forskellige træningsgrupper alt efter formål og indhold. Træningen kan være opdelt efter alder, position eller lignende. Hver gruppe arbejder med relevante øvelser inden for eksempelvis afleveringsteknik, skud, fintespil, vurderingsspil, spilforståelse, hovedspil og forsvarsarbejde.

Se mere om træning på akademiet