VISION OG FORMÅL

Vores formål på Talentakademiet er, at udvikle unge talenter sportsligt og gøre dem til hele mennesker i et elitemiljø med fokus på håndbold og fodbold.

Det gør vi ved at sætte rammerne om de unge talenters hverdag med plads til at drømme stort - og ikke mindst gå efter drømmen. På Talentakademiet Ringkøbing Skjern er det helt i orden at være ambitiøs, seriøs og arbejde benhårdt for at nå sine mål. Vi står klar med hjælp til at udvikle potentiale og talent.

Hverdagen på Talentakademiet foregår i tæt samarbejde med både skoler, foreninger og klubber. Derudover stiller vi engagerede trænere og ledere til rådighed for både det talentspecifikke og det fysiske træningsbehov.

Talentakademiet Ringkøbing Skjern er for dig, der har viljen til at forfølge dine mål - både uddannelsesmæssigt og sportsligt!