• HOVEDSPONSOR:

« Tilbage

Færinge på akademiet

Skrevet d. 29/10-2018 af: Tars

På billedet ses 6 af de 8 færinge der i år bor på Skjern Bank Akademikollegie og er en del af Talentakademiet Ringkøbing Skjern.

Da Færøerne forleden mødte Danmark i en landskamp i Skjern Bank Arena, sad flere af eleverne fra akademiet og heppede på hjemmeholdet fra Færøerne. 

I denne sæson er der nemlig 8 færinge på håndbolddelen på akademiet. Igennem de sidste 3 år har der gået færinge på akademiet og i år har 8 som sagt valgt at udfordre sig selv og deres talent i Skjern.

I Danmark er der over dobbelt så mange medlemmer af håndboldklubber, som der er indbyggere på Færøerne. Håndbolden på Færøerne er en helt anden størrelse end i Danmark. Men inden for de sidste par år er færingerne for alvor begyndt at satse på håndbolden.

Ligesom man tidligere har set på Island, forsøger Færøerne at udvikle deres eget arbejde med håndboldtalenter, sende de unge spillere ud til større håndboldnationer for at dygtiggøre sig og så ad den vej håbe at skabe et bedre landshold.

Her er Talentakademiet Ringkøbing Skjern, et af de steder de unge mennesker søger hen. Talentet udvikles i både Skjern Håndbold og på akademiet. Udover træningerne med klubben, har de unge 3 ekstra træninger med akademiet, hvor der lægges stor vægt på den fysiske træning, samt den tekniske individuelle træning. 

Udover håndbolden fortsætter de deres uddannelse i Danmark.

Du kan læse mere her omkring udviklingen af håndbolden på færøerne.